, ,

‘Kæft hvor er hun bare dygtig

At have en mission

Jeg elsker at arbejde for Folkekirkens Nødhjælp. Vi har alle en mission. Vi kommer ikke bare for at tjene daglønnen.

Jeg er stolt af at have Birgitte Qvist Sørensen som min øverste chef. Her er hendes nytårstale. Hun fokuserer på et Malawi, der er glemt, fordi der ikke er nogen krig. Mennesker i Malawi sulter, men ingen tager det sig til sig. Det skal vi i Folkekirkens Nødhjælp sende vores ressourcer dertil.

Nytårstalen giver mavepine – den giver anledning til at snakke om Trump, om krig, om måden vi taler på, om madspild og til at citere Leonard Cohen.

Jeg tror på, at alle 731 medarbejdere i Folkekirkens Nødhjælp gerne vil yde bistand uanset til hvem. Det er netop det, det betyder, at have en mission.

Når jeg er nede at ryge, træffer jeg ofte Lise. Jeg spørger hende, om hun nu igen har scoret kassen. Ofte fortæller hun om donationer på fx 0,5 mio fra fx store firmaer. Det gør hende stolt og mig glad!

I en tråd på Facebook pegede en tråd kun denne vej: “Birgitte får 75.000 kr. i løn pr måned”. Det fik mig til at svare, at vedkommende skulle tjekke lønningerne for de statslige departementschefer, der er de nærmest sammenlignelige.

Administrationsprocenten

Administrationsprocenten: På vores regnskabsside kan man se, at vores administrationsprocent ligger på 8,4 pct. Det er et tal, vi kan være stolte af, for næsten ingen andre nødhjælpsorganisationer når derned. Det er helt naturligt og godt, at der er offentlig og politisk fokus på administrationsprocenten; indsamlede midler og overskuddet fra genbrugsbutikkerne skal selvfølgelig gå til den egentlige nødhjælp, så vi hjælper verdens 800 mio. fattige og ikke lader pengene gå til os selv og vores egen administration.

Populismen

På en eller anden måde er det blevet sådan, at alle ønsker at tale om nødhjælpsorganisationernes administrationsprocenter og generalsekretærernes månedsløn.

Vi har en vigtig opgave med at imødegå disse tåbelige påstande og det er vi virkelig også i stand til.

, ,

Ord der skal dø

Dagbladet Information havde forleden en pragtfuld liste over de ord, læserne mener skal uddø. Listen er her, og den er god at få forstand af. Jeg skal også rette ind på følgende punkter:

  • Angiveligt: Avanceret ord for at løbe med sladder.
  • Eliten: “Et amorft fjendebillede, som er vanskeligt at definere præcist, men tilsyneladende er en slags hybrid mellem Claus Meyer, Fritz Schur og Margrethe Vestager.” Hvis du heller ikke ved, hvad “amorf” er, så er det “uden bestemt form”.
  • Interessetimer: Et andet ord for gratis arbejde. I 2017 leverer jeg 14 af den slags pr. uge.
  • Populisme: Nedsættende om jævne folk.
  • På daglig basis: Bare et andet ord for det vi gør hver dag.
  • Qua: Det lyder godt men er dumt.

Avisen havde den 17. december 2016 også en liste på 21 ord, der bør uddø. Jeg synes ikke, den er helt så god, men den er her.

,

Kvoteflygtninge

Historik

Siden 1989 har Danmark modtaget 500 kvoteflygtninge under UNHCRs genbosætningsprogram (et andet ord for kvoteflygtninge). Det passer ikke rigtig Inger Støjberg, der har sat en stopper for det med “hjemmel” i regeringens 2025-plan. Man kan så spørge, hvordan det fortsat kan være gældende, når nu 2025-planen på det nærmeste er aflyst? Plukker de måske alligevel bare af det, der passer dem bedst?

Summa summarum har vi i 2016 taget i mod 500 minus 491 er lig med 9 kvoteflygtninge. Så satte regeringen bremserne i. De vil gerne “skubbe” de 491 til bedre tider, hvornår det så end er? De faktuelle oplysninger er fra dagens Politikken Resten med indignationen er mine egne.

Aktuelt

Nu har Inger Støjberg så besluttet, at hun gerne vil af med ca. 100 genbosatte somaliere, fordi hun synes, at der er blevet væsentligt tryggere i Mogadishu, som er hovedstaden i Somalia. Hendes holdning deles ikke af Dansk Flygtningehjælp eller af Volker Türk, der for godt en måned siden skrev til Inger Støjberg, at det umuligt kunne være sandt. Volker Türk er FN’s vicehøjkommissær for flygtninge. Det må formodes, at han ved, hvad han taler om.

Det er faktisk aldrig sket før, at man sendte genbosatte (det må være det samme som repatrierede?) hjem igen. Ingen har nogensinde tidligere overvejet den mulighed, at genbosættelserne ikke skulle være en permanent løsning. Allermindst Dansk Flygtningehjælp; de også må formodes at vide, hvad de taler om.

Dansk Folkeparti (DF) vejrer naturligvis morgenluft og finder frem til, at der er ca. 1.450 flere somaliere, der så også kan sendes hjem – i hvert fald undersøges det om det er lade sig gørligt. Af dagbladet Information fremgår det i dag:

Heller ikke Martin Henriksen (DF) er begejstret, men ud fra et andet udgangspunkt:

 

100 kvoteflygtninge er for lidt, synes vi. Men det er godt, at man er kommet i gang med arbejdet, for det er noget, vi har rejst gentagne gange over for ministeren i forskellige sammenhænge, bl.a. i forhandlinger siden folketingsvalget. Flygtninge bør kun være her midlertidigt, og de bør sendes hjem – om nødvendigt med tvang. Stod det til os, skulle det være flere tusinde flygtninge samt deres ægtefæller og børn, der skulle sendes hjem, selv om de har opholdstilladelse i Danmark. Selvfølgelig vil der komme et ramaskrig, men det lever vi med,« siger Martin Henriksen.

Min mening

Det er sådan, at store dele af konventionsflygtningene er handicappede eller på anden vis belastet af sygdom. Dem har vi formået at tage ni (!) af i 2016!

Som et af verdens rigeste lande burde vi kunne tage de 500, som konventionerne pålægger os – og der er altså ingen, der har stoppet konventionerne ned i halsen på os. Vi har selv, ganske vist under tidligere regimer, accepteret og underskrevet konventionerne. Dem kan vi ikke bare løbe fra. Jeg er selvfølgelig klar over, at Inger Støjberg vil “gå til kanten af konventionerne” – det har hun sagt så tit, det gør hende bare ikke mere menneskelig.

Jeg håber på et nyt regime…

,

Et sted at være

Et sted at være

Være sted (det er med vilje i to ord)

Et sted at være

De har allesammen så travlt med at finde ud af, hvor jeg skal være:

  • Melita, overlægen på 808, synes, at det helt rigtige er at finde et eller flere steder at være, underforstået væresteder.
  • Anette, psykologen, advokerer Folkeuniversitetet med filosofi og den slags.
  • Selv ved jeg ikke rigtig. Jeg ved, at jeg bør gøre et eller andet, men jeg vil ikke noget, hvor folk bare “kagler”.
  • Snik snak kan jeg ikke bruge til noget.

Psykologens plan

Psykologen har så fostret en plan, som jeg godt kan lide: Besøg, sammen med Line (tidligere medpatient, som jeg taler godt med og som er enormt sød), et antal væresteder og giv dem point ud fra nogle foruddefinerede kriterier. Evaluer dem samlet. Skriv om iagttagelserne på hjemmesiden.

Sådan.

Så får jeg tilfredsstillet det intellektuelle behov, samtidig med at jeg rent faktisk kommer ud over dørtrinnet. Line vil gerne være med. Det er fedt. Hvis jeg har en aftale, kommer jeg nemlig afsted. Vi sås her i eftermiddag og fandt frem til følgende kriterier. Vi var fuldstændig enige. Hvis Line nævnte et kriterie, var jeg helt enig og vice versa.

Det blev til:

  • Indkøb og andre aktiviteter
  • Madlavning,
  • Mad til rimelig pris
  • Rent og pænt
  • Ingen rygning indendørs
  • Tæt på
  • Ikke for mange mennesker
  • Kompetente medarbejdere
  • God aldersspredning
  • Ikke for syge, fx folk der råber eller taler højt med sig selv
Vi har sendt Line i forvejen til noget i Hvidovre, der hedder “Samleren”. De har en eller anden form for hjemmeside, men deres åbningstider fremgår ikke. Sært.
Samlet set tror jeg, dette kan blive et rigtig godt lille projekt som har lidt “spinoff”.
Jeg tror, det kan blive godt, og jeg glæder mig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.