, , ,

Danflix og Danmarks Radio

Danflix og Danmarks Radio

Venstre har fået en (ny) idé

Hvis man slår op på adressen https://danflix.dk, får man ovenstående billede. Der er ikke noget indhold på siden, men domænet findes.

Det er optaget, allerede før Venstre går i gang med at rundbarbere Danmarks Radio med 400 millioner kr. årligt, som skal puttes i en særlig public service-pulje, så vi kan få meget mere public service. Puljen findes sådan set allerede i dag, men den tilføres kun ca. 35 millioner om året. Nu skal den altså mere end tidobles.

Danflix og Danmarks RadioMedieordfører Britt Bager vil straks i det nye år gå i gang med at se på, hvordan DR bedst kan slagtes. Bedømt på sine udtalelser i aftenens tv-avis virkede hun nu ellers ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men det hindrer hende naturligvis ikke i at føre kniven.

Jeg undrer mig noget over, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt taler om, hvad platformen skal hedde. Det er inderligt ligegyldigt; kald den dog Anders And eller lignende. Vi har allerede opdaget det “fine” ordspil med Netflix.

Dansk Folkeparti er begejstret

Flere skarpe redskaber: Dansk Folkeparti har en stor del af efteråret raslet med sablerne, så de er begejstrede. De vil dog helst reducere DR’s budgetter med 25 pct. (og det må vel være procentpoint?) årligt med virkning fra 2019, når det kommende medieforlig træder i kraft. Jeg kan ikke lige regne ud, hvor hurtigt man på den måde kan få afskaffet DR, men det kan ikke vare længe. Det bekymrer mig, at de er begejstrede, for betyder det, at vi skal høre mere Richard Ragnvald og se flere tyske schlagershows?

Mastodonten Danmarks Radio

Der var i formiddag en sjov lille “forskrivelse” på dr.dk: Generaldirektøren udtalte sig om “ondemand-verden”, som jeg læste som “onde mand-verden”. Af sammenhængen fremgik dog, at hun mente “on demand-verden” 🙂

Jeg bryder mig slet ikke om den udvikling V og DF ønsker sig. For mig er der kun et seriøst medie, og det er DR. Jeg har ikke mulighed for at se så meget tv, men jeg “træner” med radioen. Orientering og P1-debat er fremragende, dybdegående journalistik, hvor der er styr på kilderne, kildekritik og tid til at fortælle historien. Før i tiden, når jeg hver dag skulle tidligt op og på arbejde, stod den altid på Københavns Radio på P4, også selvom jeg var ligeglad med på hvilken motorvej køen var længst. De sagde aldrig noget om forholdene på cykelstierne. Men P4 var en nødvendighed i mit morgenritual.

Hvis vi skal have mere public service, der er privatiseret, er det så ensbetydende med mere dans en dans, kog en klejne, bag en kage og flere auktionsprogrammer? Og mere Thomas Milsted og Svend Brinckman, der gør sig kloge på hvad som helst og mere i den dur?

Skal jeg give køb på Anders Aggers geniale “Indefra” for at få dette skrammel?

Jeg ser tv-avis hver dag 18:30, og jeg synes faktisk, at det er nyhedsformidling, der er i orden, også selvom jeg ikke får så pokkers meget ud af det. “U-bådssagen” blev dækket mere end rigeligt, men folk vil åbenbart gerne følge med i den minutiøse partering af en ung svensk kvinde. Det er vel det, der ligger i “public”?

Jeg frygter flere reklamer, flere studieværter, der ikke er tørre bag ørerne, og ikke har for meget mellem dem.

, ,

Glædelig jul

Ret i en salig tid…

Ordene herover stammer selvfølgelig fra “Julen har englelyd“, som efter min opfattelse er vores smukkeste julesalme. Jeg tror ikke, den bliver brugt så meget, for den er måske lidt vanskelig at synge.

Om tiden ligefrem er salig ved jeg ikke, men den kan være rar med sit stille væsen, og måske minder om dette og hint. Uanset hvordan du holder jul, eller måske slet ikke holder jul, ønsker jeg dig en glædelig jul med god mad og samvær med mennesker, du holder af.

De 46.000 familier

Vers 1 i “Julen har englelyd” lyder:

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader;
vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være Gud
for sit julebud!

Brorson og Grundtvig tænkte næppe på vore dages fattige, men de findes i rigt tal, og de har været i nød så længe! I år har 46.000 familier søgt om julehjælp; det er en stigning på 500 i forhold til sidste år. Frelsens Hær, Røde Kors og Dansk Folkehjælp er de største “udbydere” af julehjælp, og Dansk Folkehjælp har i forbindelse med ansøgningen stillet ansøgerne forskellige spørgsmål. Nogle af resultaterne er:

“31 pct. af ansøgerne til julehjælp hos Dansk Folkehjælp angiver, at de har undladt at købe nødvendig medicin pga. økonomi. 47 pct. har undladt at købe fødselsdagsgaver eller konfirmationsgaver pga. økonomi. Hele 63 pct. angiver, at de undlader at købe nødvendigt tøj/fodtøj til sig selv og deres børn pga. økonomi. Og 64 pct. undlader at gå regelmæssigt til tandlæge af økonomiske årsager.”

På mit apotek har jeg flere gang overhørt, at folk har spurgt, om de kunne lave en afdragsordning, eller de er bare gået med uforrettet sag. Det burde ikke finde sted i et velfærdssamfund. Jeg spurgte “min” apoteker, om de tilbyder afdragsordninger. Det gør de ikke, for de har ikke det administrative “apparat”, der ville skulle til.

63 pct. undlader at købe tøj og sko. Hvad er det for et samfund?

Og så er der den med tandlægen: 64 pct. går ikke til tandlæge. Det kender jeg jo selv til, og det er fuldt forståeligt med de ublu priser, tandlægerne tager. Hvis man er på en eller anden form for overførselsindkomst, er der ganske enkelt ikke råd til en sådan luksus. Det er min opfattelse, at tandlægeregninger burde finansieres via skattesystemet, da det ellers i alvorlig grad vender den tunge ende nedad, og den samlede regning bliver i sidste ende meget større, og det hjælper kommunerne stort set ikke med. De hjælper med det allermest nødvendige, og kerer sig ikke om den livskvalitet, der ligger i at kunne smile.

Kontanthjælpsloftet rammer primært enlige med børn. Det er børnene, der må betale prisen for, at en forælder måske er syg, arbejdsløs eller lignende. Alle undersøgelser viser, at børn, der vokser op i fattigdom – og dem er der p.t. ca. 15.000 af – bærer fattigdommen med sig. Fx får de sjældent en uddannelse men bliver i systemet og kommer også selv på overførselsindkomst. Det ville altså være en god investering at hjælpe de enlige forældre og det ikke bare til jul.

Ovenstående facts stammer fra denne artikel hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

,

Sortie

Fin frokost

Det var sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp, og afdelingen havde for noget tid spurgt, om jeg ville have sådan en lidt større afskeds-tam-tam. Jeg er ikke tilhænger af den slags, så jeg havde i stedet spurgt Dorte og Lotte, som er dem, jeg har haft mest med at gøre, om de ville gå med ud og spise en klassisk frokost. Det ville de gerne, og det var utrolig hyggeligt.

Vi havde bestilt bord på “Restaurant & Cafe Nytorv” lige foran domhuset. Lotte og jeg snuppede en “Københavnerplatte”, mens Dorte tog en fiskefilet og en rejemad. Hertil godt øl – vi undlod dog snapsen. Dyrt men dejligt. Jeg kan bestemt anbefale det. Jeg undrer mig lidt over, at der ikke var fulde huse, for da jeg forleden ringede rundt  til mindst seks eller syv steder for at bestille bord på lignende steder (altså smørrebrødssteder) Karen Kik, Fridas mv., var alt udsolgt. På vores sted, var der halvtomt.

Vi var der i et par timer, og vi fejrede min sortie med maner.

Psykiatrifondens julehilsen

Jeg er kommet over den alder, hvor man er fan af det ene og det andet, men der er én undtagelse, og det er Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt. Jeg er vild med konen. Her sender hun fondens julehilsen (2:15) og beder til, at der kommer mere fokus på psykiatrien i de kommende år. Det er der så sandelig også behov for. Det er ikke så længe siden, jeg i et indslag i TV-avisen hørte følgende “Sundhedsvæsenet og psykiatrien…” Er psykiatrien nu ikke længere en del af sundhedsvæsenet?

Jeg har oplevet Anne Lindhardt live en enkelt gang, hvor jeg var blevet inviteret til et møde sammen med ca. 80 jobcenterchefer, og hvor hun talte i to stive timer om bipolar affektiv sindslidelse – og det vel at mærke uden Powerpoint eller manuskript. Det fængede altså. Hun er fuldstændig dedikeret til det, hun laver, og det hun taler om. Hun har 40 års erfaring som psykiater, og hun taler med inderlighed og entusiasme. Hende gad jeg godt drikke en kop kaffe med en dag. Men det gider hun nok ikke 🙂

, ,

Grundtvig

Mystisk

Jeg har en ven, der har det rigtig svært. Hans liv er væltet, og alt er gået galt. Han er kommet ind i den mølle, hvor én ting går galt, og det medfører, at det næste også går galt og så videre. Så ruller rouletten. Fx har han om kort tid ikke en adresse, og har han ikke en adresse, kan han ikke se sin seksårige søn.

Han har derfor spurgt, om han må have sin adresse hos mig. Han skal på ingen måde bo hos mig. Jeg har lagt kortene på bordet over for kommunen, og så må vi se, hvad de svarer. Jeg er måske lidt vel velgørende og naiv; jeg vil gerne hjælpe en ven i nød, men det skal ikke gå ud over mig selv.

I nat ringede han kl. 04:45 og havde fået en “åbenbaring” mht. sin fortid. Det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i, uanset om jeg skal op og på arbejde eller ej. Det har jeg skrevet til ham, og nu må jeg så se, hvad/om han svarer. Jeg er naiv og godtroende, men der går grænsen altså! Faktisk er jeg rasende.

GrundtvigGrundtvig

Jeg synes, Grundtvig er svær at tage ind, men det går langsomt op for mig, at mange af de smukkeste salmer udgik fra hans hånd. Han har skrevet ca. halvdelen af salmebogen.

Han var stærkt bipolar og skrev formentlig sin smukkeste musik i manierne, mens han var præst ved bl.a. Vartov Kirke. En af dem er “Julen har englelyd”, som er min yndlingsjulesalme. Jeg har jo et sygeligt savn efter min far, det er 45 år siden, han døde, og han elskede også netop den salme. Den spilles ikke så ofte, og den kan være vanskelig at synge, men lægger man mærke til teksten, løfter den en op på et højere niveau!

Lige p.t. lytter jeg blandt andet til den og til “Er lyset for de lærde blot?”.

Sidstnævnte giver mening for min oldefar og morfar, der tog på Rødding Højskole, den første folkehøjskole og lod de fem eller seks stude passe af andre, mens de selv uddannede sig. De kom fra små kår på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred), men de havde modet til at komme videre. Min morfar investerede (for stort) i landbrugsmaskiner og gik på tvangsauktion i 1925, hvor han var 26 år gammel. Han ville mekanisere sit landbrug, men det ville kreditorerne ikke.

Billedet herunder forestiller min morfar på en “aflægger”, der blev brugt til at samle negene efter høsten. Jeg holder meget af billedet og kalder det “Morfar høster”.

Og nu går turen til den sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp…

Grundtvig