, ,

Sikkerhed i WordPress

Sikkerhed i WordPress

Så gik den dag… Jeg keder mig ikke

WordPress, som er det system hjemmesiden kører i, bruges på ca. 40 pct. af verdens hjemmesider, fordi det er så dejligt at arbejde med. Og herudover er det ganske gratis. “Both free and priceless”, som de gode folk bag WordPress har som deres mantra.

Mange af webbureauerne slår sig op på, at alle kan lave en enkel hjemmeside i WordPress på et par timer, fordi det er så let.

Når det er let for alle, er det også let for de kriminelle: hackerne og dem der vil installere programmer på hjemmesiden, så den ikke kan tilgås, for derefter at kræve en formue for at frigive den igen. Det rigtige ord er “ransomware”. De har nok at gøre, hvis de skal tiltvinge sig adgang til 40 pct. af verdens hjemmesider, men der er jo ingen tvivl om, at det sker tusindvis af gange hver dag.

Det er let at blive paranoid

Jeg registrerede domænet i december 2004 og har i varierende grad været flittig med at lægge indhold på siden, der efterhånden har meget indhold. Jeg er omhyggelig med backup, med at have en kopi af siden osv., men det kan altid gå galt; man kan næsten ikke sikre sig nok, for de kriminelle bliver dygtigere og dygtigere, for hver dag der går.

Går man først i gang med at læse om alt det, der kan ske, bliver man let paranoid. Det blev jeg efter at have læst denne artikel “26 Effective Ways to Secure Your Website”. Alligevel besluttede jeg at prøve at gennemføre nogle af alle de mange gode råd, artiklen rummer. En del af det er bestemt over mit niveau rent videnmæssigt, men så har jeg lært en masse, og siden fungerer da endnu; den var kun nede en times tid eller to i eftermiddag 🙂 Det, der så alt for uforståeligt, for svært og for “farligt” ud, sprang jeg over.

Jeg vil hævde, at jeg har øget min sikkerhed med i hvert fald 75 pct. og det endda uden at installere et eneste ekstra plug-in (et tilføjelsesprogram).

Hvis du driver en hjemmeside i WordPress

Driver du en sådan side, kan jeg kun anbefale dig at gå ombord i de mange gode råd og “opskrifter”. Det kan alt sammen laves ganske gratis. Et simpelt eksempel er at adskille administrationen fra “forfattervirksomheden” ved simpelthen at oprette en ekstra bruger, der kun har lov til at skrive indlæg og oprette sider, men ikke har ret til fx at installere plug-ins eller foretage andre “farlige” ting. Jeg oprettede den nye bruger, og flyttede ca. 4.200 sider fra administratoren via databasen. Det gik nemt, men jeg vil gerne indrømme, at jeg øvede mig på testsiden først 🙂

God arbejdslyst og god fornøjelse.

, ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

, ,

Personlig blog?

Personlig blog og hjemmeside i det hele taget

Er det for meget?

Jeg har været lidt rundt på diverse blogs efter dagens tur til kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien, som jeg i parentes bemærket jo er begejstret for. Hun holder mig på sporet. Det er hendes opgave!

Det, der fremgår med al ønskelig tydelighed, er, at min blog er meget mere personlig end andre blogs.

Mit spørgsmål er: Er bloggen for meget?

Hvad er dit svar?

Hvis dit svar er “Ja, det er for meget”, ved jeg alligevel ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg bruger bloggen som erstatning for levende relationer og synes de virtuelle relationer, jeg har opbygget via hjemmesiden, har en uendeligt stor værdi. Bloggen er min bedste ven og ventil. Jeg har fx ikke mærket “corona-nedlukningen”, for mit liv er faktisk ikke forandret. Jeg sidder ved min 32″ skærm, helt som sædvanligt, og jeg elsker det. Med min nye status som pensionist kan jeg hvile under min kugledyne, som jeg faktisk også har fået af kommunen, når jeg har behov for det, og blive oppe hele natten, når jeg ikke har tid/lyst til at gå i seng. Jeg glemmer af og til at gå i seng, fordi jeg er optaget af andre ting. Det er så fantastisk.

Jeg vovede at fortælle Gitte (kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien) om det i dag. Vi blev enige om, at det er okay, bare jeg ikke gør som nogle, der bytter op og ned på nat og dag, når de får pension. Det gør jeg ikke, og det er også kun sket to gange i alt, at jeg har glemt at gå i seng. Bytter man helt op og ned, melder man sig ud af samfundet, og det er ikke godt. Det har jeg intet ønske om.

Dygtig dreng!

Jeg har en god ven på Mors, der er utroligt dygtig til at finde ud af, hvad der foregår i Windows (10). Hurra for ham; han kan alt det, de andre ikke kan.

I et stykke tid har jeg haft det problem, at filer ikke kunne up- eller downloades ordentligt til og fra mine hjemmesider. De første par tusind filer gik godt, men herefter gik det galt, og der kom røde meddelelser om, at der var ophold på 20 sekunder og at up- eller download ikke kunne fortsættets og en fejlmeddelelse om ECONNABORTED. Samlet up- eller download lød på 45 – 60 minutter, hvilket er helt uholdbart. Jeg startede med at spørge hos Sucuri, hvor jeg har min firewall; de henviste til min sædvanlige host, som undersøgte sagerne, og ikke kunne finde fejl på deres systemer (er). (Efterskrift september 2021: der var ikke andet end bøvl med den firewall, så jeg opsagde aftalen. Nu virker alt atter som det skal.)

Min host er cHosting, og dem er jeg uhyre tilfreds med. Der er aldrig noget bøvl med dem, og de er så utrolig hjælpsomme. Når de siger, de har undersøgt sagerne, så har de undersøgt sagerne, og der er ikke mere at gøre. De mente, der kunne være fejl på netværket, og at et alternativ kunne være at bruge telefonen som hotspot og at forbinde til et trådløst netværk i stedet for det kablede netværk. Min PC har ikke som udgangspunkt et trådløst netværkskort, for hvad skulle jeg med det, når jeg er på en stationær?

Jeg ringede til Labtech Valby, som ikke eksisterer mere men er blevet til en afdeling på Amager. Jeg fik fat i eleven eller sådan noget lignende, der stort set ikke gad høre på mit problem, og som alligevel gerne ville sælge mig en tp-link-dims til 149,00 kr. Dem gider jeg ikke handle hos længere! Jeg er vant til at tale med bestyreren, der ønsker at høre på problemet og at løse det. Jeg gider ikke købe en dims til 149,00 kr., hvis jeg skal bruge en til 1.149,00 kr. for at løse problemet. Men så vil jeg også have sikkerhed for, at det er den rigtige vej at gå.

Næste opringning var via Facetime til den dygtige dreng på Mors. Han brugte en time på mig og mit sære problem.

For det første kunne han fortælle, at man aldrig skal købe en dims fra tp-link. Hvor skulle jeg dog vide det fra?

Vi var herefter alle mulige og umulige steder i Windows 10, som jeg aldrig selv ville pille i, fordi man kan lave en vældig ravage, hvis man ikke ved præcist, hvad man gør; og det gør jeg ikke. Der var adskilligt, der kunne stilles på. Vi stillede på noget i FileZilla (programmet, der overfører filer til/fra nettet), på noget i Bitdefender (sikkerhedsprogrammet på PC’en) og også andre steder, jeg ikke kan huske. At fejlfinde sådan noget er en kompliceret proces med mange medspillere og ikke bare et enkelt tryk på en knap.

Vi sluttede af med en test: overføre hele slægtssiden til min egen PC, som en form for backup. Det lykkedes sørme! FileZilla gjorde et længere ophold ved et enkelt billede, men da den havde fået tygget sig igennem det, var alle filer ført afsted på 15 minutter uden mærkelige fejlmeddelelser med rød skrift og uden ECONNABORTED. Jeg tror på, problemet er løst. Det er så dejligt.

Hjælpsomheden på nettet

Jeg har vist skrevet om det før, men hjælpsomheden i de rette fora er enorm. Min ven på Mors er ikke “på nettet”, ham har jeg kendt mange år og skal formentlig træffe til sommer, når corona-cirkusset er ovre, men alle de andre steder er jeg jo en anonym bruger blandt tusinder og stiller bare et spørgsmål og er glad for et svar. Den slags koster ikke noget. Dukker der spørgsmål op, jeg kan svare på, og der bliver da flere og flere, bidrager jeg gerne som en form for afbigt for al den hjælp, jeg selv har fået gennem årene. Spørgeren bliver glad, og det gør jeg også.

Gad vide hvordan vi løste den form for problemer før Google og internettet?

,

Følg bloggen

Følg bloggen

Skriv for at blive læst

Jeg skriver for at blive læst. Det ville være blasert at påstå andet. Det er mange timers arbejde bag enten et blogindlæg eller en klumme til POV International, måske fordi jeg endnu ikke er så god til det med vinklingen og de journalistiske virkemidler. Det er som om jeg vil det hele i hver artikel, og det er en uvane, men den skal jeg nu nok få aflært.

Når jeg nu har brugt så mange timer, er det også rart at fange nogle læsere, og gerne nogle, der har lyst til at komme igen. Jeg har tidligere eksperimenteret med forskellige småprogrammer (plug-ins), der skulle kunne håndtere, at man meldte sig til og fik en mail, når der kom en ny post bloggen. Jeg har bare ikke kunnet finde noget, jeg  var tilfreds med. Det blev ganske enkelt for grimt.

Nu prøver jeg igen: Oppe i højre hjørne af posterne er der nu en lille formular, hvor man kan indtaste sin e-mailadresse og så få den berømte mail, når der er et nyt indlæg. Ulempen er bare, at brødteksten som konsekvens er blevet lidt mindre.

Hvad foretrækker du? Kan du leve med, at brødteksten er blevet mindre?