,

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

På besøg i ane-land

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Ganske langsomt og en for en optrevler jeg familien Steg(e)müller i Tyskland nærmere bestemt Frankfurt an der Oder, som faktisk bare hedder Frankfurt, men for at skelne byen fra den med “am Main”, har man altså klistret lidt på.

Den første – 3*tipoldefar Johann Michael Stegmüller – kom til Frankfurt fra Neurußland (i dag Litauen) på et tidspunkt mellem 1782 (konfirmation i Neurußland) og 1800 (vielse i Frankfurt).

Top-billedet stammer fra Marienkirche, hvor mange i slægten er døbt, og hvorfra mange er påbegyndt deres sidste rejse. Da jeg bare bladrede lidt bevidstløst i Sankt Nicolais og Sankt Georgs kirkebøger, var jeg ikke opmærksom på Marien, men det viser sig at være en stor “Kirchenkreis” (svarer vist nogenlunde til vores “kirkedistrikt”) med kirkebøger tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Nogle er mere læselige end andre!

Frankfurt (Oder) ligger på den vestlige bred af floden Oder i den østligste del af den tyske delstat Brandenburg på grænsen til Polen. Tyskland blev en hel del mindre i 1945, hvor man måtte afstå land til Polen. Så vidt jeg husker, var det en del af krigsskadeerstatningen.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kilde: Wikipedia. Klik på kortet fører til omtale af Oder-Neiße-grænsedragningen

Jeg misbruger Danske Slægtsforskeres forum “lidt”, for jeg har svært ved at transskribere indførslerne. Selvfølgelig går det fremad. Når man først har haft én vielse og fået den rettet af dygtige folk, kan man jo nogenlunde se, hvad der står ved den næste. Meeen … Når der er tale om aner, gør jeg mere ud af dem. Så skal alt være korrekt.

Namensregister

Min ven siger, jeg har en stor tålmodighed, og lige hvad slægtsforskning angår, og når jeg har færten af noget, er det nok sandt.

De tyske kirkebøger rummer dog ofte noget, der reducerer behovet for tålmodighed væsentligt: navneregistre for dåb, navneregistre for vielser osv. Nogle registre er udarbejdet kronologisk fra bogens begyndelse og helt op til slutningen af 1960’erne. Det er helt vildt.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de stakkels mennesker, der havde til opgave at udarbejde registrene. Det må have været umådelig kedeligt.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kun med ugyldigt pas

Det er (for) mange år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Faktisk har jeg ikke længere et gyldigt pas, hvilket er upraktisk, når man heller aldrig har taget kørekort. Diverse autoriteter tror ikke på, at man er den, man siger, man er.

Jeg fandt fx nogle Euro i en skuffe og ville gerne veksle dem til kroner. Som eksempel ville Forex på Hovedbanegården ikke hjælpe, når jeg hverken havde pas eller kørekort. Som om jeg ligner en, der vil hvidvaske nogle få tusinde, og være idiotisk nok til at gøre det hos Forex?

En anledning til at forny passet kunne være at tage en tur til Frankfurt og gå i anernes fodspor. Det har jeg tidligere haft stor glæde af her i landet. En tur på kirkegården/-gårdene har selvfølgelig topprioritet. Tænk om man kunne finde bare en enkelt relevant gravsten … Sandsynligheden er nu nok ret ringe.

Jeg har altid fundet det interessant at besøge de kirkerum, der satte rammerne om anernes liv. Ofte er fx døbefonten nøjagtig den samme, som en 2*oldefar blev døbt i. Jeg elsker at lade tankerne gå på historie-tur, når jeg sidder lidt i en kirke og indånder atmosfæren.

Der skulle være noget at se, gode steder at spise/sove og byen skulle være spadsere-venlig. Mere kræver jeg ikke. Og jeg elsker den lidt bondske, tunge, tyske mad. Sauerkraut mit Würstchen – uhm.

Tænk at gå langs Oder, hvor så mange selv små børn druknede. De er helt ned til fire år. Jeg undrer mig over, at ingen passede bedre på dem. Selv dengang holdt man vel af sine børn, selvom mange selvfølgelig bare var et nummer i en uendelig række. Kvinder fik børn gennem fx en årrække på 20 år. Man kan undre sig over, hvordan kroppen holdt til det. Men sex havde de da i det mindste.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Tyske kirkebøger og Nürnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Det er så mærkeligt mod betaling at sidde med de dejlige tyske kirkebøger på archion.de og lede efter navnet NEUMANN. Mange af bøgerne har fine navneregistre. Lige inden NEUMANN kommer man til blandt andet MEYER eller MEIER.

Når jeg leder efter en NEUMANN, der gerne skulle være død i 1933, og falder over dem med COHN, MEYER, David, Samuel eller Joseph  i 1933 (fx som viede eller døbte), ser jeg et modbydeligt billede af alle skoene for mig på min nethinde. Jeg har ikke kunnet finde lige præcis det billede, jeg tænker på, men søger man på “Shoes” og “Holocaust” med Google, får man blandt andet denne tekst og følgende billede:

To many people, images of shoes are stark reminders of the fragility of life during the Holocaust. In some cases, piles of shoes provide one of the few lasting signs of those who had been murdered at death camps. In other images, you see survivors being fitted with shoes as they struggle to emerge from horrendous circumstances.

Billedet har denne tekst: “Victims’ shoes at Majdanek. A Soviet soldier walks through a mound of victims’ shoes piled outside a warehouse in Majdanek soon after the liberation. Majdanek, Poland, August 1944.”

Det er så forfærdeligt. Måske er de mennesker, jeg bare hastigt bladrer forbi, nogle af dem, der plejede at have skoene på?

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Kilde: Archiwum Akt Nowych

Nürnberglovene fra 1935

Hitler kom til magten ved en (fuldkommen demokratisk) folkeafstemning i 1933. Nürnberglovene blev vedtaget i 1935. Det var en del af dette regelsæt, at enhver skulle kunne bevise sit ariske ophav minimum to generationer tilbage. Dette var begyndelsen på Holocaust.

En ministeriel bekendtgør den 14. november 1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Tyske kirkebøger når navnet er STEGEMÜLLER

Jeg bruger meget lang tid på ikke at finde noget som helst. Og selvfølgelig går der også tid med at læse op på Tysklands historie. Og når jeg endelig finder noget brugbart, går der længere tid med transskription, end der gør med de danske kirkebøger, hvor vi næsten på forhånd ved, hvad der skal stå.

Vi kender forkortelserne m.v. Står der fx tallet 10 eller Ti ved en dåb, ved vi jo godt, at det sikkert er noget med en udlagt barnefader og en oplysning om, hvor moderen befandt sig, da hun blev gravid. Osv.

Glæden, når jeg endelig finder noget, er derfor tifold stor. Herunder er min tipoldefar borger og skomagermester Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER død i Carl Straße 14, kun 46 år gammel af “Harnröhrenverhärtung” som betyder “Forstørret prostata (evt. blærehalskirtel)” i Frankfurt an der Oder i 1871. Han efterlader sig en enke og tre mindreårige børn. Et af dem var den oldefar, der rejste til Danmark.

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Jeg leder fortsat efter noget, jeg allerede ved

For at få metoden og systematikken bare lidt ind under huden, leder jeg efter oplysninger, der burde være nemme at verificere. Det er bare ikke så nemt, når de alle hedder noget med Friedrich og Wilhelm og Rudolf/Rudolph, og det ikke er alle navne, der bliver brugt systematisk. Nogle kalder dem ved et eller flere fornavne, andre nøjes med et. Så er det, jeg bliver i tvivl, og det skal jeg også!

Det bevirker også, at jeg får ryddet op i 20 år gamle noter, og finder oplysninger jeg havde glemt, jeg allerede har. Det gælder fx følgende, hvor den russiske gren melder sig, og det antages, at min 3 * tipoldefar Johan Michael fra Kaunas, der nu er lettisk, er begyndelsen på grenen fra Frankfurt.

Brevet fra Stadtarchivar OA Targiel den 14. november 2003

“Ihre Anfrage vom 5. November 2003 traf in Stadtarchiv ein. Um ihre Bitten nach einer Sterbebescheinigung bzw. Heiratsurkunde erfüllen zu können, habe ich Ihren Brief an das hiesige Standesamt weitergegeben.

In Ihrem Brief vermuten Sie, daß Ihre Vorfahren nicht aus Frankfurt stammen, sondern hier erst um 1850 zugezogen sind.

Dennoch wurde om Stadtarchiv die Recherche auf die ältere Zeit durchgeführt. Als erster Hinweis fand sich ein Eintrag eines Johann STEGMÜLLER vom 3. Januar 1800, 33 Jahre alt, geboren in Kaun i Rußland, der sich hier als Schuhmachermeister (1799? ) niedergelassen hat und deshalb das städtische Bürgerrecht erwerben mußte. Wenn, was noch nachzuweisen ist, Ihre Familie seitdem in Frankfurt war, ist jener Johann STEGMÜLLER (noch ohne e) der Stamvater des Frankfurter Familiezweiges.

Ausweislich der in der Bürgerakte enthalten Abschrift des Taufeintrages der Unterkirche wurde dem mit Henriette Charlotte Arlt verheirateten Schuhmachermeister Johann STEGMÜLLER am 7. November 1800 in Frankfurt der Sohn Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER geboren. Dieser beantragte am 13. Juni 1825 als Schuhmachergeselle das städtische Bürgerrecht.

Laut den für Sie durchgesehenen Wohnungs- und Adressenbüchern (ab 1846 unperiodisch erschienen) taucht er bis 1853 auf. Obwohl es mal Friedrich STEGMÜLLER (1846, 1848) und mal Wilhelm STEGMÜLLER (1853) heißt, nehme ich an, daß es sich hierbei um die selbe Personen handelt, dem in der Rosenstraße 64, dann Rosenstraße 57 wohnenden Schuhmachermeister. Im Wohnungsbuch 1855 wird kein STEGMÜLLER genannt. Erst im nächsten Buch (1857) wird ein Wilhelm Rud. STEGMÜLLER genannt, von Beruf Schuhmachergeselle, Wohnung Berliner Str. 14.

Vielleich handelt es sich hier um einen Sohn des verstorbenen oder aus der Stadt weggezogenen Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER ? Ist Wilhelm Rudolf STEGMÜLLER der Vater des von Ihnen genannten Wilhelm R. STEGEMÜLLER (1862-1937) und damit Ihr Ururgroßvater?

Mit freundlichen Grüßen
IA

OA Targiel
Stadtarchivar”

Nåh – lidt fandt jeg da …

Opdatering:

Barnet Friedrich Wilhelm, der døbes i Sankt Nicolai Kirche i Frankfurt (Oder) den 10 november 1800, er en tiptipoldefar. Der skulle bare et andet sogn til.

Jeg er helt høj …

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jamen han var da ikke katolik

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN (1865?-1933?)

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN, som var maler og søn af en før vielsen afdød brandmand, gifter sig i 1894 med min oldefars søster Anna Marie STEGEMÜLLER. Vielsen finder sted i Sankt Georg Kirche i Frankfurt / O. Det fremgår tydeligt, at han er “Evangelisch”. Og det er en evangelisk-luthersk kirke.

De får (minimum) tre børn, der døbes samme sted. Et af børnene dør to måneder gammelt og bliver begravet på Neuen Kirchhof i Frankfurt / O.

Så langt så godt. Disse informationer har jeg kunnet verificere i de tyske kirkebøger på Archion.de.

Det er næsten en besættelse, for jeg vil finde hans dødsfald, der – så vidt vides – finder sted i 1933. Nu har jeg brugt så meget tid, og derfor skal det lykkes. Hvis jeg kunne få Anna Maries dødsfald (måske i 1944) med i købet, ville det være herligt. Kan jeg finde den ene, er der en chance for, at jeg også kan finde den anden.

Jeg får ikke alene min lyst til at bladre styret, også de elskede læreprocesser har tilvækst.

Der findes en meget fin side, som er indgang til Standsamts navneregistre. Det prøver jeg.

Jamen han var da ikke katolik

I 1933 findes der kun en eneste afdød “August NEUMANN” under Standesamt Lichterfelde. Der er følgende “mærkværdigheder” med det, som bevirker, at det er umuligt at afgøre, om det er den rette.

Puslespillet går simpelthen ikke op:

  1. fornavnet er ikke helt rigtigt, men ved børnenes dåb kaldes han også kun “August”. Ved vielsen er alle fornavnene angivet. Vi kender også fra Danmark, at man ikke gik så meget op i navne, med mindre man var adelig, meeen så langt op i tiden?
  2. “Rel.” er “kts”, som må betyde “Katolisch”. Jamen han var da ikke katolik
  3. “Nr. des Registers” stemmer ikke med det nummer, jeg mener, folkeregisteret i Frankfurt / O oplyste for 20 år siden i et brev. På billedet herunder står 1.075, men det burde være 193. De kan ikke forveksles
  4. denne August er Maler. Og det passer fint. Det var han nemlig
  5. (i parentes bemærket: han bør være født i 1865 i Lebus. Kirkebøgerne for dåb derfra er desværre gået tabt. Navnet kan derfor ikke verificeres).

Jamen han var da ikke katolik

For 20 år siden var jeg en kæmpe idiot (jeg mener, det er “gået over”)

Rundt omkring i mine noter har jeg skrevet, at “den medsendte kopi …”. Der er tale om kopier fra Standesamt i Frankfurt. Her burde jeg skrive “Der var tale om …”, for de findes ikke længere på min PC. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af dem. Jeg tror, at jeg dengang bare var interesseret i at skrive data ind i slægtsforskningsprogrammet, og dernæst kasserede kopierne af de originale kilder. Så dum kan man være.

De kan også være gået tabt ved PC-nedbrud eller skift af PC, før jeg var hysterisk med backup.

Dvs. at jeg ikke, uden at rette henvendelse til dem igen, kan afgøre, om jeg har skrevet forkert af, eller om det er dem, der har oplyst data, som så må være korrekte.

Birgit Flemming Larsens artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004/2

Birgit skriver i begyndelsen af artiklen

I litteratur om tysk slægtsforskning fremhæves det, at det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land. Det er ikke helt forkert, især ikke hvis man sammenligner med slægtsforskning i Danmark …

Det har hun fuldkommen ret i! Hvis jeg nogensinde får lagt dette puslespil, giver jeg champagne til samtlige mine læsere og abonnenter på nyhedsbrevet.

Det er i øvrigt en utrolig spændende artikel, som bør være pligtlæsning, hvis du har tysk slægt.

Pludselig dukker Nürnberglovene fra 1935 op i forbindelse med det voldsomme pres på arkivalierne, fordi enhver skulle bevise sin ariske herkomst mindst to generationer tilbage. Lad os mindes alle dem, der ikke kunne føre sådant bevis.

Præsters og arkivarers indsats for at redde arkivalier under anden verdenskrig beskrives. Man kan læse om, hvordan kirkebøger er blevet gemt i mineskakter, er blevet sendt med tog til nyoprettede magasiner for at redde dem fra russerne i 1945 (Østpreussen). Man har også sejlet kirkebøger rundt i 1943 for at redde dem.

Dette afsnit er rørende og vidner om kærligheden til historien og vores håndværk

Der var endvidere et arkivlager i Goslar, hvor en del kirkebøger, som østtyske præster og medlemmer af østtyske menigheder havde taget med på flugten vestpå, blev opbevaret. Indholdet af Goslarlageret kom senere i 1967 ligeledes til Berlin. Blandt materialet fra Goslar befandt sig også kirkebogsoptegnelser fra danske flygtningelejre.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.